Til min første samtale her på klinikken, efter jeg havde ansøgt, snakkede vi om min cyklus og om hvordan man stimulerer til at modne flere æg per cyklus, for at have æg til at kunne donere til en anden kvinde. Vi snakkede lidt om processen, og jeg blev undersøgt gynækologisk, for at se hvordan jeg så ud, for at vi kunne tage næste skridt. En helt klar bonus ved at donere æg, er at man får tjekket sin egen fertilitet.

I forhold til at skulle stikke sig selv med de hormoner, som stimulerer til modne flere æg, var det grænseoverskridende første gang. Men hver gang jeg har skullet stikke mig selv, har jeg tænkt på, at der var en kvinde i den anden ende, som blev utroligt glad for det jeg gjorde. Så derfor er det egentlig hende, selvom jeg ikke ved hvem hun er, jeg har tænkt på hele vejen i gennem. Og så er de nåle ret ligegyldige.

Til hverdag mærkede jeg ikke noget til medicinen. Men selvfølgelig skal man huske at tage dem med, for de skal tages på bestemte tidspunkter.

Jeg har valgt at være åben donor, fordi jeg synes at de eventuelle børn, der kommer ud af min æg, skal have lov til at finde sit genetiske ophav, når de fylder 18 år. Jeg har valgt at skrive et donorbrev til det barn eller unge menneske, der kommer ud af mine genetiske æg. Det forklarer lidt om hvem jeg er og hvad jeg har lavet frem til at jeg donerede æg.

Når et eventuelt barn kommer og kontakter mig, når de fylder 18 år, skal de være så hjerteligt velkomne. Hvis jeg havde mulighed for at sige noget til forældrene eller de kommende forældre, ville jeg fortælle dem at jeg er glad for at jeg har haft mulighed for at kunne hjælpe dem videre på deres rejse.

Jeg snakkede både med min familie og min kæreste omkring det at gå ind i ægdonation. De var mest bekymrede for om min fertilitet blev forringet, hvilket jeg er et tydeligt eksempel på at den ikke gør. Både min familie og min kæreste var meget støttende af min beslutning. Min kæreste trak den endda lidt længere, og gik med ind i det.

Jeg fandt Vitanova på Google. Det jeg synes var fedt ved Vitanova, var at jeg ikke kun donerede til par i Danmark, men at det også kom ud over grænserne. Grunden til at jeg synes, at det kunne være fedt at komme ud over grænserne, var også at jeg ikke risikerede at støde på et eventuelt barn, der var kommet ud af mine æg, nede på gaden.

Grunden til at jeg blev ved med at donere hos Vitanova var at jeg følte mig velkommen. Jeg blev set som et helt menneske, og ikke bare en donor i rækken. Jeg vil helt klart anbefale andre at donere igennem Vitanova. Vitanova er utroligt imødekommende.

Noget af det jeg synes er fedt ved at donere mine æg, er ved selve æg udtagningen, hvor der både er en læge, en sygeplejerske og laboranterne ude bagved til stede. Det er helt klart laboranterne, der gør mig mest glad, fordi de tæller hvor mange æg der er kommet ud. Det er en fantastisk følelse, når de begynder at tælle højere og højere og højere.