Ægdonor 2
Ægdonor 2
Jeg var 24 år, da jeg startede med at donere hos Vitanova. Jeg har doneret seks gange. Jeg har doneret cirka hver anden måned. Så jeg har haft en måned hvor jeg donerede, en måneds pause, og så har jeg doneret igen.
Min motivation for at donere mine æg, startede efter jeg fik min søn. Jeg tænkte meget over, hvordan det må være ikke at kunne få børn, fordi der kan være noget genetisk galt. Det var det der motiverede mig, til at starte med at donere. Jeg kendte ikke nogen andre, der havde doneret æg før. Men jeg havde pårørende hjemmefra, der havde haft svært ved at få en graviditet til at lykkes, og som havde været i fertilitetsbehandling. Det var også noget som motiverede mig til at ansøge.
For at bliver donor hos Vitanova, startede jeg med at lave en ansøgning, som derefter blev godkendt af Vitanova. Så kom jeg til en samtale herinde, hvor vi tog nogle blodprøver for at finde ud af om jeg var en egnet donor. Derefter blev jeg kontaktet via telefonen, hvor de godkendte mig til at blive donor herinde.
Det mest udfordrende var, at man skulle stikke sig selv, da jeg har haft nåleskræk. Så det skulle jeg lige lære, og jeg skulle lige komme ind i rutinen. Men det gik hurtigt, så det afvænnede man sig hurtigt fra. Medicinen påvirkede ikke min hverdag. Medicinen påvirkede min krop så jeg blev træt, men det er faktisk den eneste bivirkning jeg har haft. Jeg kunne bedst fungere i dagtimerne fra når jeg stod op til omkring 14-15-tiden. Der var jeg mest frisk, og så kunne jeg mærke at jeg blev træt. Men det var ikke noget, der påvirkede min hverdag så jeg ikke kunne fungere. Jeg tror bare at det var dovenskab til sidst.
Jeg snakkede med min familie om det at blive ægdonor, for at høre deres mening om det. Jeg har været meget åben om at være ægdonor, både overfor venner, familie og kollegaer. Min mors reaktion på at jeg skulle være ægdonor var: Synes du det er en god idé? Du er ret bange for nåle, du vil nok synes at det kommer til at gøre ondt. Efterfølgende sagde hun at jeg selvfølgelig skulle gøre det, hvis det var det jeg ville. Mine venner syntes at det var sejt og modigt af mig. Men min mor har selv været i fertilitetsbehandling, så hun kender godt til processen omkring at få taget æg ud og få sat æg ind igen.
Jeg har valgt at være åben donor, fordi jeg synes at det er vigtigt for barnet der kommer ud i den anden ende, så barnet har en chance for at få svar på nogle spørgsmål, de måske måtte have.
Jeg hørte om Vitanova via internettet. De var nogle af de første der kom frem, og så klikkede jeg på deres hjemmeside og var inde at læse om dem. Jeg valgte at komme igen hos Vitanova, fordi klinikken er meget varm, den har en god energi, og der er nogle søde mennesker, som tager godt imod en. Man føler sig velkommen. Det betyder meget for mig at føle sig velkommen i et miljø. Det er lidt som at have en lille medicinsk familie, man kommer ind til. En lille donorfamilie.
Jeg vil gerne anbefale Vitanova til andre. Jeg har anbefalet Vitanova til en af mine venner, som også kunne tænke sig at være ægdonor.
Det råd jeg ville give en kvinde, der overvejer at blive ægdonor vil være: Tænk dig godt om, undersøg og sæt dig ind i, hvad det vil sige at være ægdonor. Og så gør det, hvis du har lyst, føler energien og har tiden til det. For du skal tage tid ud af din hverdag til at være donor.
Jeg vil gerne vide om dem der har modtaget mine æg er blevet gravide, og måske om de også har fået et barn i dag. Det ville være en kæmpe gave at få at vide, for så betyder det, at man har gjort noget fantastisk med de æg man har doneret.