Ægdonor 1

Jeg er 19 år, har doneret to gange, og er i gang med at donere min tredje gang lige nu.

Jeg besluttede at donere æg for et halvt års tid siden, hvor jeg læste en artikel om en kvinde, hvis største ønske var at blive mor og stifte familie, men det ikke kunne lade sig gøre. Både fordi hun ikke selv kunne blive gravid og der var to-tre års venteliste på at få en ægdonor. Det gik så op for mig at det var noget jeg kunne hjælpe med og jeg kunne bidrage til. Jeg synes at det er utroligt smukt at man kan hjælpe nogen på den måde, med deres største ønske.

Det var også en helt ny verden for mig at skulle donere, og jeg vidste faktisk ingenting om det selv. Jeg læste mig så frem til at det var noget med at man skulle tage medicin selv, så det var også en meget ny ting for mig og utroligt spændende at gå i gang med. 

Jeg har også haft noget familie som ikke har kunne få børn og nogle venner som har snakket om det. Men jeg har så oplevet at der egentlig var få venner, der vidste hvad det indebar og hvad det var enten at få hjælp af en ægdonor eller være ægdonor, så det var en ny vej at gå ned af.

Til første samtale får man beskrevet hele processen. Hvad kommer der til at ske, hvis du siger ja. Jeg kan huske, at jeg under samtalen fik at vide, at vi skulle gøre det her for mig og fordi jeg havde lyst. Der var ikke noget forpligtende i det, og man kunne altid sige stop. Så jeg kunne mærke at det var utroligt vigtigt at jeg var med, og jeg var klar og jeg havde lyst, og at det i hvert fald ikke ville ske, hvis jeg ikke var klar. Så det var virkelig skønt.     

At tage medicinen i denne her proces for ægdonation, var til at starte med en stor udfordring for mig, fordi man tager den med injektioner. Man starter med en injektion i 6 dage cirka og så to injektioner de efterfølgende seks dage. Jeg har altid været dårlig til nåle, så i begyndelsen fik jeg heldigvis hjælp af min kæreste med at gøre det. Men jeg fik egentlig ret hurtigt overvundet den frygt, og var utrolig glad i går, da jeg igen selv gjorde begge ting. Så det har også være fedt at overvinde det. Det jeg også fandt ud af var, at det er smertefrit. Det jeg var bange for, ved at tage medicinen var, at det ville gøre ondt, ville nive og det gøre det virkelig ikke. Det er virkelig en smertefri måde at tage medicin på.

Det er helt klart en læringsproces og jeg fandt ud af, hvor lidt det at være ægdonor egentlig påvirker min egen krop. Jeg oplevede, da jeg fortalte til min forældre og tætte venner, at jeg havde besluttet at gøre det her, at de var meget bekymrede. Havde jeg nu undersøgt bivirkningerne? Havde jeg nu undersøgt det ordentligt? Så det at man kan komme ind og give sine æg, og at det ikke går ud over mig, synes jeg bare er ret vildt at finde ud af.

Op til at man skal donere kan man føle sig lidt oppustet og man kan godt mærke at man har nogle æg i maven, som man normalt ikke har. Men udover det, har jeg ikke oplevet nogle som helst bivirkninger.

Til at starte med fortalte jeg ikke så mange om at jeg skulle donere æg, fordi jeg synes at det var et meget personligt projekt. Men så fandt jeg hurtig ud af, at der var få, der vidste hvad det egentlig var, hvad det indebar og hvordan man gjorde det. Så det blev hurtigt vigtig for mig at snakke med min familie og venner og have dialogen.

Jeg har valgt at være åben donor. Det har jeg egentlig valgt fordi jeg selv er 19 år. Og jeg tror, hvis jeg havde fået at vide for et år siden at jeg var blevet lavet ved en donor, så synes jeg at det ville være virkelig skønt at kunne se den person i øjnene og se at det var et helt normalt, dejligt menneske, der havde gjort det af gode hensigter. Og kunne se det menneske i øjnene, som man egentlig deler noget DNA med, og kunne se at det var en der var ligeså almindelig som en selv. Det kan også være at der aldrig er nogen der kontakter dig. Men det at give to timer på en kop kaffe om 18 år, hvis det kan gøre at et andet menneske føler sig mere sikker på hvem de er, hvor de kommer fra eller hvor de har deres næse fra, synes jeg helt klart giver noget værdi for mig.

Jeg har doneret to gange nu, og er i gang med min tredje gang, og man kan jo donere op til seks gange. Lige nu er min plan, at det vil jeg. Jeg har kun haft gode oplevelser med at donere. Mit råd til en anden der skal donere vil være at undersøge og læse og få stillet alle dine spørgsmål, så der ikke er noget du er nervøs over.

I forhold til barnet, der bliver lavet ved hjælp af min ægdonation, er det jo egentlig bare fordi forældrene ikke selv kan af en eller anden grund. Jeg er jo bare en lillebitte hjælp, og har ingen rolle i noget som helst andet end bare at hjælpe nogen med at få opfyldt det de ønsker.

Det der tiltrak mig meget ved Vitanova var denne her tilgængelighed, når man både har studie, job og alt muligt andet, at kunne gøre det når det passede mig. Jeg kunne komme til skanninger når jeg havde tid, og starte på ægdonation når jeg havde tid, og det var en utrolig vigtig faktor for mig.

Jeg ville helt sikkert anbefale Vitanova til andre. Jeg har kun haft gode oplevelser og hele processen har virkelig været tryg. Jeg har virkelig følt mig set her.